Typehuse

Bygger du nye huse? Er du entreprenør, murer, tømrer, eller har du et byggefirma? Så er vi måske din nye samarbejdspartner inden for VVS, ventilation, el og blik.

Hvad er et typehus?

Et typehus er et ofte arkitekttegnet parcelhus, typisk i et plan, der er masseopført og således ikke unikke som specialtegnede huse er det.

Mange af de parcelhuse, der opføres i Danmark er typehuse. Ofte opføres husene af byggefirmaer, der har specialiseret sig i typehuse.

I forhold til de specialtegnede huse er typehusene ofte billigere, ligesom byggetilladelsen ofte opnås hurtigere, idet tegninger og beregninger kan bruges igen når først de er udarbejdet.

Det var især op igennem 1960’erne at typehuse vandt gehør. I denne periode fik mange danskere økonomisk mulighed for at eje egen bolig, og med den hurtige planlægnings- og byggeproces kunne dette ske hurtigt og i stort antal.

Typehuse i et plan er det mest almindelige parcelhus i Danmark, og er kendetegnet ved en rumfordeling omkring en pistolgang og med 25 graders tag.

Erfaring

Vi har flere tusinde huse bag os

I mere end 30 år har vi været med til at bygge huse for bl.a. HusCompagniet, Eurodan-huse, arkitekter og mange andre. Faktisk har vi mange tusinde huse bag os og dermed stor erfaring og viden om byggeprocessen.

Vores store erfaring betyder, at vi kan varetage hele processen – lige fra ansøgninger til kommune og værket til færdigmeldinger og fremsendelse af kvalitetssikringsmateriale, som anvendes til godkendelse af husene.

Dygtige montører med specialistviden

Vores Nyhus-afdeling beskæftiger sig udelukkende med at opføre nye huse. Derfor er vi specialister inden for bl.a.:

Din nye samarbejdspartner inden for VVS, ventilation, el og blik.

Vi arbejder med både fag- og teknikenterpriser.

Vi er stabile og leverer kompetent vejledning og rådgivning til alle faser af processen. Vi er kendte for vores høje kvalitetsløsninger og vores vedvarende fokus på altid at overholde aftaler og tidsplaner. Og så ved vi, hvad du har brug for.

Vil du samarbejde med os? Kontakt Per Gregersen på tlf. 51 59 55 10 eller mail pg@dit.as.

Følg med på vores sociale medier

Følg med og like Dansk Installations Teknik på facebook.
Herunder er der et direkte link til vores facebook side.